πινυτόφρων
ονος, ὁ
A.
of wise or understanding mind, of Odysseus, Q.S. 14.630, AP 3.8 (Inscr. Cyzic.); εὐμαθίη ib.7.22 (Simm.); σιγή APl. 4.325 (Jul.); ingenious, εὐχωλή (of an acrostic) Puchstein Epigr.Gr. p.10; νοῦς Jul. Caes. 319a; restd. in Epic.Alex.Adesp. 7.19.