vendĭtor

ōris, m.

vendo

I. a seller, vender (opp. emptor): ut ne quid omnino, quod venditor novit, emptor ignoret, Cic. Off. 3, 12, 51: gemmarum, Cod. Just. 12, 58, 12, § 3; Varr. R. R. 3, 5, 6; Dig. 18, 1 sq.: librorum, Schol. Cruq. ad Hor. Ep. 1, 20, 3; cf. Gell. 5, 4, 1.—
II. Transf., of a bribe-taker: dignitatis vestrae, Cic. post. Red. in Sen. 4, 10.
Lewis & Short
A Latin Dictionary, 1879
An open-access project